Svendborg Sygehus Farvesætning

1994 – 95

Farver på Psykiatrisk afdeling

I to år arbejdede jeg med farvesætningen af Psykiatrisk Afdelings nye hus. Jeg fik opgaven af Fyns Amts Kunstudvalg før byggeriet var begyndt. Det spændende ved at få opgaven så tidligt i forløbet er, at man kan bestemme farverne på alt, og dermed kan føre en ide helt igennem.

Det begyndte med en overordnet farveplan før byggeriet var påbegyndt. Mens bygningen blev rejst malede jeg på skitser af rumforløb for at finde og afprøve farveforløb. Der skulle nogle steder være harmoniske forløb og andre steder kontrast fulde skift. Det var altså ideen at få huset til at fremstå som et stort maleri.

Da realiseringen af farvesætningen nærmede sig, malede jeg store farveprøver og fik skaffet prøver af stof til møbler og gardiner, linoleum, armaturer etc., så nu kom alle detaljer med. Jeg lavede en beskrivelse med farvenumre og fabrikater, så alt kunne bestilles eller males i de valgte farver. På byggepladsen fulgte jeg med i arbejdet og justerede farverne, når det var nødvendigt.

Det gennemgående på selve afdelingerne er, at der er en sammenstilling af dæmpede farver og rene farver, så indtrykket er roligt og farvemættet. Der er ingen hvide vægge i dette hus.

Forhallens farvesætning er inspireret af provinsbyens små malede huse. De varme okker farver fortsætter fra gaderne ind i forhallen, så overgangen mindskes. Det gør det måske nemmere at gå ind her, fordi det kliniske ikke mærkes.
I de små gangrum, trapperum og elevatorer er der mange stærke farver på alt, for at give en oplevelse i de rum hvor man kun opholder sig i kort tid.

På denne måde er der, med glascollagen og farvesætningen, vævet noget kreativt sammen med det funktionelle.

 

 

Couleurs dans un hôpital psychiatrique

Pendant deux ans j’ai travaillé avec les couleurs dans un nouvel hôpital. C’est intéressant quand on est responsable du choix des couleurs partout.

C’est comme une grande peinture il y a des passages harmonieux et des endroits avec des couleurs fortes avec des contrastes.

Avec une ambiance différente de couleur dans chaque pièce et le collage de verre ( regardez une autre page ) un moment créatif est ajouté à cette maison fonctionnelle.